Resultater fra US Air Force’s luftkampe under Vietnamkrigen, var i forhold til tidligere krige helt uacceptable. Luftkampene over Nordvietnam mellem 1965 og 1973 førte til et samlet forhold mellem fjendtlige fly skudt ned og antallet af egne fly tabte til fjendtlige krigere på 2,2:1, på et tidspunkt under krigen var forholdet mellem nedskudte fly og tabte fly under 1:1.

Blandt de mange faktorer, som resulterer i denne ulighed var en mangel på realistisk luft-til-luft kamps(Air Combat Maneuvering – ACM) træning. USAFs piloter blev ikke fortrolige i de centrale værdier og det grundlæggende i ACM pga. for stor tiltro til BVR (Beyond Visual Range) missiler og tilsvarende udstyr, hvilket havde gjort tætte luft-til-luft kampe en saga blot.

Som et resultat af denne BVR tankegang, der nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1960’erne, blev næsten alle USAF piloter og våbensystem officerer (WSO) i den periode uddannet i manøvrering og bekæmpelse imod forskellige fly typer.

En analyse fra US Air Force, kendt som Project Red Baron II viste, at en pilots overlevelseschancer i kamp steg dramatisk, hvis han havde afsluttet 10 kamp missioner. Som følge heraf blev Red Flag oprettet i 1975 for at tilbyde USAF piloter og våbensystem officerer mulighed for at flyve 10 realistiske simulerede kampmissioner i et sikkert træningsmiljø med målbare resultater. Mange amerikanske flybesætninger var også blevet ofre for jord- til-luft missiler under Vietnam-krigen. Red Flag øvelserne, gav også piloterne og WSOerne erfaringer på dette område.

Red Force (de onde) er sammensat af 57th Wing’s 57th Adversary Tactics Group flyvende F-16 (64th Aggressor Squadron) og F-15 (65th Aggressor Squadron) for at give realistiske luft-til- luft trusler gennem simulering af fjendtlig taktik. Red Forces er også forstærket af andre US Air Force, US Navy og US Marine Corps enheder, der flyver sammen med 507th Air Defense Aggressor Squadrons elektroniske jord forsvar og kommunikation, og radar jamming udstyr.

527th Space Aggressor Squadron og 26th Space Aggressor Squadron støtter også med GPS jamming. Derudover kan Red Force kommando-og kontrolsystem organisationen simulere et realistisk fjende integreret luftforsvarssystem (IADS).

Et centralt element i Red Flag operationer er Red Flag Measurement and Debriefing System. RFMDS er et computer hardware og software netværk, som giver real-time overvågning, post- mission genopbygning af manøvrer og taktikker, deltager parringer og integration af range targets og simulerede trusler. Blue Force-chefer vurdere missions effektivitet og validerer erfaringer fra data, som RFMDS giver dem.

Et typisk år med ‘flag’ øvelser omfatter ti Green Flag (close air support øvelse med hæren), en Canadisk Maple Flag (kørt af Royal Canadian Air Force) og fire Red Flag. Hver Red Flag øvelse indebærer normalt en række fighter interdiction, attack, air superiority, defense suppression, airlift, air refueling og reconnaissance missioner.

I en 12-måneders periode, flyver over 500 fly mere end 20.000 flyvninger, mens der bliver uddannet mere end 5.000 flybesætningen og 14.000 support og vedligeholdelse personale.

Før en “flag” begynder, gennemfører Red Flag personalet en planlægnings konference, hvor repræsentanter fra de deltagende enheder og planlægnings medarbejdere, angiver størrelsen og omfanget af deres deltagelse.

Alle aspekter af øvelsen, herunder indkvarteringsforholdene af personale, transport til Nellis, ammunition planlægning og udvikling af uddannelses- scenarier, er designet til at være så realistiske som muligt, for at hver deltagende enheds evner og mål udnyttes til fulde.

2012 bød på 3 Red Flag øvelser over Nevadas ørken. Øvelserne er så realistiske som muligt, og indeholder alle aspekter af moderne krig;

• Fightere
• Bombeflyvere
• Multirole fightere
• Tankere
• AWACS / overvågnings flyvere
• Electronic warfare flyvere

Ved hver øvelse er der normalt 1-3 ikke-amerikanske deltagere, hvor 2012 bød på deltagere fra Sydkorea, Saudi Arabien, Storbritannien, Australien, De Forenede Arabiske Emirater samt Columbia.

Denne variation i deltagerne stiller store krav for både planlægningen, samt piloterne og deres crew. Det er ikke kun piloter og WSO der bliver trænet, men også support crews fra de deltagende enheder, der skal klargøre flyverne til dagens missioner.

Der er normalt to eller tre flyvninger pr. dag (undtagen i weekenden): Et eller to togter i dagtimerne og et om aftenen eller om natten. Til nattens togter er deltager der normalt kun ca. halvdelen i forhold til togterne i dagtimerne.

For Blue Force går øvelsen ud på at eskortere bombeflyverne sikkert til deres mål i Nellis Ranges, uden selv at blive skudt ned eller få skudt bombeflyvere ned. Red Force, som består af piloter specielt trænet til at agere modstander, har til mission at gøre livet surt for Blue Force. Når et Blue Force fly er blevet “skudt ned”, returnerer det til Nellis AFB, og denne mission er ovre for dette fly.

F.eks. deltog Indien med deres SU-30MKI, hvor de havde en Il-76MKI med til at lufttanke deres Flankers, og Columbia havde en 707 og en 767 med til at lufttanke deres KFIR.

Red Flag handler ikke kun omkring luft kampe, men også om overlevelsen hvis du skulle blive skudt ned. En deltager kan under en Red Flag øvelse blive udpeget til at være “skudt ned” før dagens flyvning overhovedet starter.

Det betyder at piloten bliver kørt i jeep ud til Nellis’ øvelsesterræn, hvorefter 66th Rescue Squadron og deres Pave Hawk har til mission at finde den nedskudte pilot og redde ham inden fjenden får fingre i ham.